Bag om Minitopolis
Jeg hedder Sofie og er stifteren bag Minitopolis. Jeg bor sammen med min kæreste Nicolaj i Egå sammen med vores to børn, Valdemar fra januar 2017 og Ellinor fra maj 2019. Vi har haft begge barsler i København og har været meget ude med børnene til forskellige barsels- og børnetilbud. For os var det et pusterum væk hjemmefra. For når rammerne er sat efter barnets behov, slapper vi som forældre automatisk mere af. Jeg har dog altid søgt et sted, hvor der var flere muligheder for mig selv og samtidig sin familie - og det har jeg haft i tankerne siden 2017. Den helt rigtige ide kom dog først i foråret 2021. Stille og roligt blev Minitopolis en realitet.
Hvad skiller os ud
Det skal være nemt både at sælge og købe børnesager i butikken. Da vi gerne vil skabe et børneunivers i børnehøjde, skal man have adgang til flere ting, når man er her. Derfor er der indrettet et legeområde for børn i alle aldre, så man både kan stimulere sin baby og samtidig aktiverer de ældre søskende - og alle hygge sig sammen. Der kan også købes mad og drikke til store og små, som kan nydes i vores caféområde.